78 produkter

Kollektion: Trensebid til heste

Trensebid til hest

Her finder du et bredt udvalg af trensebid til hest, der kombinerer komfort, kvalitet og
funktionalitet. Trensebid-kategorien er en del af vores omfattende sortiment af bid til heste. Trensebid bruges, som betegnelsen antyder, typisk på en almindelig trense, hvorfor trensebiddet er et af de hyppigst anvendte bidtyper til heste. Trensebiddet fås i et væld af forskellige variationer. Derfor opfordrer vi dig til at udforske vores udvalg af trensebid, der strækker sig lige fra D-ringsbid og gummibid til tredelte bid og plastikbid. Uanset om du leder efter et trensebid til unghest eller et trensebid til en erfaren ridehest, kan du være sikker på at finde et bid, der passer perfekt til din hest.

Valg af det rigtige trensebid

Det er vigtigt at vælge det rigtige trensebid til din hest, hvis du ønsker, at hesten skal yde optimalt. Alle hestemunde er forskellige i form og følsomhed. Derfor bør du vælge med omhu, når du vælger bid til din hest. Biddets udformning og opbygning har stor indflydelse på biddets indvirkning. Det er biddets facon, og den måde hvorpå biddet monteres, der afgører hvor meget pres, der lægges på hestens tunge - dog spiller hestens anatomi også en rolle her. De forskellige bidtyper lægger også pres forskellige steder på hestens tunge, hvorfor det er meget individuelt, hvilket trensebid der passer bedst til den enkelte hest. Et trensebid er rytterens kontakt til hestens mund, og bør være medvirkende til at give hesten tillid til rytterens hånd. Biddet skal blandt andet skabe accept, stabilitet og forbindelse. Vores sortiment af trensebid spænder bredt. Gå på jagt i vores udvalg, der blandt andet indeholder:

- Gummi- eller plastikbid: Et bid lavet af gummi eller plastik er mere blidt og skånsomt ved hestens mund. Derudover bliver et gummi- eller plastikbid modsat et almindeligt bid af metalmeteriale heller ikke koldt. Enkelte heste tåler ikke det materiale som bid traditionelt er lavet af, og her kan et plastik- eller gummibid også være en fordel. Se eksempelvis det innovative Sprenger Duo Loose Ring 16 mm lavet af hvidt plastik.

- D-ringsbid: bruges ofte til unge eller uerfarne heste, da ringenes form sørger for, at biddet får en rolig og neutral position i hestens mund. De D-formede ringe er designet til at forhindre, at biddet trækkes gennem hestens mund, når rytteren tager i tøjlen. Vi kan blandt andet anbefale det todelte D-ringsbid Waldhausen Sweet Iron 16 mm lavet af blåt stål.

- Todelt bid: Denne bidtype er særdeles populær, da den fås i flere forskellige variationer, og ofte ligger stabilt og roligt i hestens mund. Det todelte trensebid anbefales derfor ofte til heste, der er en smule sensitive overfor biddet. Et godt valg inden for denne kategori kan være Waldhausen Cyprium Silver trensebiddet.

- Tredelt bid: Dette bid er i lighed med det todelte trensebid også meget hyppigt brugt, men vil typisk være mere levende og bevægeligt i hestens mund grundet den ekstra deling. Se for eksempel Sprenger KK Ultra 14 mm. Det tredelte trensebid kan være en fordel at bruge til heste, der har tendens til at blive stærke eller lægge sig på biddet.

Udelukkende trensebid af eksklusive materialer

Hele vores udvalg af trensebid er produceret i de bedste materialer, som alle understøtter hestens komfort og præstation under ridning. Hos os finder du trensebid i blandt andet rustfrit stål, blåt stål, kobber, sensogan, cyprium legering, og anti-allergisk plastmateriale. Flere af disse materialer har til formål at fremme hestens spytproduktion og hestens lyst til at suge på biddet. Derfor øges også hestens accept af biddet med disse materialer. Vores udvalg indeholder desuden trensebid med forskellige variationer af belægning som eksempelvis gummi. Vi er sikre på materialernes kvalitet, fordi alle bid i vores sortiment af trensebid kommer fra anerkendte mærker som Sprenger, Acavallo, Waldhausen og mange flere.

Mangler du hjælp?

Hos animondo er vores mission at tilbyde dig en bred vifte af trensebid af bedste kvalitet samt en uovertruffen shoppingoplevelse. Derfor sidder vores hestekyndige kundeserviceteam altid

klar til at hjælpe dig, hvis du har et spørgsmål angående bid eller har brug for personlig
vejledning. Vores kundeservicemedarbejdere har et stort kendskab til heste og ridesport, og vil gøre alt for at give dig den bedste oplevelse, når du handler hos os.

Vi ser frem til at være medvirkende til at skabe den bedste rideoplevelse for dig og din hest. Få leveret trensebid direkte til døren eller afhent på vores fysiske lager i Give, Midtjylland. Vi tilbyder gode priser, super kundeservice samt hurtig og rigtig levering - dette er grunden til vores høje ratings på Trustpilot. Fortryder du dit køb, kan du returnere varen inden for 60 dage, efter du har modtaget din ordre. Vi yder desuden 24 måneders reklamationsret, hvorfor du har mulighed for at få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.