8 produkter

Kollektion: Statera Dogcare

Statera dogcare

Bag om Statera


Statera er et dansk mærke, der har base i Brande, Jylland. Statera betyder balance, fordi teamet bag Statera tror på, at alle dyr præsterer og trives bedre, hvis de er i fysisk og psykisk balance. Statera producerer således tilskudsprodukter til hunde og kosttilskud til heste. Statera ser det nemlig som sin fornemmeste opgave at udvikle produkter, der hjælper dyr til at opretholde en god sundhedstilstand med fokus på den optimale trivsel og balance.


Statera produkter

Statera producerer tilskudsprodukter, der bevæger sig indenfor fire forskellige kategorier. Kategorierne betegner, hvilket område produktet har indvirkning på. De fire kategorier har således overskrifterne: fordøjelse, sundhed, antistress og præstation. Alle Statera produkter er udviklet af et team af specialister, der alle har en kompromisløs tilgang til kvalitet. Produkterne er udviklet ud fra kriterierne: effekt og anvendelighed. Det betyder blandt andet, at alle produkterne gennemtestes inden de lanceres. Hos animondo forhandler vi tilskudsprodukter til hunde fra Statera indenfor kategorierne fordøjelse, sundhed og antistress. Statera Digestion sortimentet har til formål at styrke hundens fordøjelsessystem. Det er nemlig afgørende, at fordøjelsen er i god balance, hvis du vil opretholde en sund og velfungerende hund. Digestion sortimentet bringer hundens fordøjelsessystem tilbage i balance, hvis der opstår udfordringer, og forebygger i perioder, hvor hundens mave er ekstra udsat. Statera Health Care serien har fokus på hundens generelle helbred og velbefindende. Derfor består serien af produkter, der dækker et bredt spektrum indenfor vitaminer, mineraler og så videre. Health Care fra Statera styrker hundens balance og helbred, og kan være et godt supplement til hundens daglige kost. Stateras Anti Stress serie hjælper med at bringe hunden i psykisk balance. Anti Stress serien har til formål at få stressede eller nervøse hunde tilbage i balance, således at hunden kan opretholde sin gode livskvalitet.

Statera værdier

Statera søger at hjælpe dyr til et mere afbalanceret liv, dette gør de via deres produkter. Stateras produkter produceres og pakkes under kontrollerede forhold. Produktionen er certificeret i henhold til ISO22000, GMP+, FSA og Bio-certifikation, samt opfylder foder- og fødevareindustriens krav på området. Disse certificeringer er med til at sikre, at processerne foregår kontrolleret og minimerer derved risikoen for eventuelle fejl.

Køb produkter fra Statera online

Du kan købe produkter fra Statera her på vores webshop. Få leveret direkte til døren eller afhent på vores fysiske lager i Give. Vi tilbyder gode priser på alle vores Statera dogcare produkter samt hurtig levering og effektiv kundeservice.